Coaching- og sparringsgruppe, ‘Ledere for ledere’

Hvis du er leder for andre ledere henvendes denne coaching- og sparringsgruppe til dig. Igennem ledergruppen opnår du effektiv sparring på ledelsesrelaterede temaer, samt nye perspektiver på egne ledelsestemaer.

Ledergruppen mødes maksimum én gang i måneden, 5 gange over et år, så lederne kan reflektere over de ledelsesmæssige problemstillinger.

Hvert møde starter med, at vi undersøger, hvad hver deltager er optaget af.

Hvis der er behov for input omkring et ledelsesmæssigt tema, kan vi tage det op, og konsulenten kan komme med et lille oplæg, som vi kan diskutere i relation til jeres hverdag. Ellers er det mest fælles refleksioner over den enkeltes praksis der er formålet.

Vi organiserer arbejdet med henblik på, at den enkelte kan få belyst sin dagligdag og få sparring og coaching, så der kan træffes beslutninger i forhold til konkrete problemstillinger. Vi slutter dagen med at trække fælles læringspointer op samt lave lidt status på, hvor deltagerne er blevet bragt hen. Her vil også være mulighed for at præge arbejdsformen, så den hele tiden passer til det behov, deltagerne har.

Lotte Lüscher har arbejdet med coaching af ledergrupper siden 2004.

Prisen for de 5 dage, forløbet varer, er 13.500 kr. pr.deltager. Beløbet dækker coaching, morgenkaffe/te, frokost og evt. materialer, som er forbundet med vores møder.

For tilmelding eller yderligere information, send en mail til thomas@clavis.dk

Frist for tilmelding er mandag d. 9. oktober 2017.