Talk: Afmagt
Event
Talk: Afmagt
Kort om eventet
Afmagtens rolle og konsekvenser i det organisatoriske liv er udbredte, men oversete.
Imens vi de senere år har kultiveret en forståelse af magten og dens faldgruber, er vi omvendt i akut mangel på at forstå magtens modsatte. Det er et stort problem, for afmagt er i dag en central kilde til konflikter, dårlig trivsel og fastlåsthed i opgaveløsningen i mange offentlige organisationer.
På den ene side udgør den stigende kompleksitet i opgaveløsningen en central kilde til afmagt for både ledere og medarbejdere. På den anden side lever vi i ’kontrollerbarhedens tidsalder’, hvor konstante krav om at magte, mestre og kontrollere paradoksalt nok kun forstærker afmagtsfølelsen. Det får i dag mange mennesker til at føle, at de burde kunne magte noget, de ikke kan.
Det er afgørende at forstå og forholde sig til afmagten i det organisatoriske liv for at kunne tage vare på dens destruktive konsekvenser og for i bedste fald at kunne leve og lede forsonet med den.
Program
- Hvad er afmagt?
- Hvorfor er afmagt særlig udbredt i samtidens organisatoriske liv?
- Hvordan reagerer mennesker i afmagt?
- Hvordan kan vi forholde os til afmagten?
Dit udbytte som deltager
- Du introduceres til et af tidens mest udbredte og dog oversete vilkår i offentlige organisationer.
- Du får indblik i, hvad afmagt er, og hvordan mennesker i afmagt reagerer.
- Du får bud på, hvordan du kan forholde dig til afmagten.
Deltag i denne talk og bliv introduceret til centrale aspekter ved afmagt, og hvorfor det kan anskues som samtidens oversete vilkår i offentlig ledelse.
Om arrangementet
Event
Talk: Afmagt
Pris:
Gratis
Arrangør
Clavis Erhvervspsykologi i samarbejde med Ledelsesugen
Oplægsholder:
Joachim Meier, cand.psych.aut. og ph.d. samt kandidat i analytisk journalistik (cand. public) og erhvervspsykolog i Clavis Erhvervspsykologi
Hvor
Online – tilmeldte får tilsendt link dagen inden seminaret.
Hvornår
Fredag d. 03. november kl. 12.00-12.15
Tilmelding
Udfyld formularen under event-beskrivelsen.