Skip to main content Scroll Top

Ledelsesugen: Workshop: Ledere under kritik – hvad gør man så?

Ledelsesugen 2026

Workshop: Ledere under kritik – hvad gør man så?

De fleste ledere oplever at blive mødt af kritik. Kritikken kan komme direkte fra medarbejdere, på sociale medier, fra utilfredse borgere eller i pressesager. Kritik kan opleves stærkt ubehageligt og ramme den enkelte leder hårdt. Samtidig er kritik et vilkår som man som leder og organisation er nødt til at forholde sig til, så hvordan forholder vi os egentlig som ledere og som organisation, når ledere kommer under kritik? På denne workshop dykker erhvervspsykologerne Camilla Duus og Rikke Brix fra Clavis Erhvervspsykologi ned i, hvad det vil sige at være en leder under kritik, og hvordan man kan navigere i disse udfordrende situationer i organisationer. Workshoppen kommer bl.a. ind på følgende spørgsmål: Når ledere møder kritik: Hvad kan komme i spil og hvilke reaktioner kan typisk opstå? Håndtering: Hvordan kan man som organisation og nærmeste leder forholde sig til situationer, hvor ledere kommer under kritik? Hvordan kan man som lederkollega hjælpe og støtte? Og hvad kan den enkelte leder gøre?.

Oplægsholdere: Camilla Duus, erhvervspsykolog og partner i Clavis Erhvervspsykologi & Rikke Brix erhvervspsykolog og partner i Clavis Erhvervspsykologi
Dato og tidspunkt: Onsdag d. 28/10-26 kl. 09.00-11.00
Hvor: Clavis Erhvervspsykologi, Nørreport 26 2. sal, 8000 Aarhus C.
Målgruppe: Ledere i både offentlige og private virksomheder,
Kontaktpersoner:
Rikke Brix
30 33 40 92
rikke@clavis.dk

Tilmeld dig nedenfor:

Præferencer
When you visit our website, it may store information through your browser from specific services, usually in form of cookies. Here you can change your privacy preferences. Please note that blocking some types of cookies may impact your experience on our website and the services we offer.