Morgenmøde om ledelse i konflikter
Morgenmøde: Ledelse i konflikter
Konflikter eller uenigheder er en uundgåelig del af samarbejdet i en organisation, og de indeholder ofte et stort lærings- og udviklingspotentiale. Samtidig er måden, hvorpå vi forstår og håndterer konflikter, afgørende for både trivsel og opgaveløsning. Når konflikter eskalerer eller går i hårdknude, har det store menneskelige, økonomiske og driftsmæssige konsekvenser på arbejdspladsen.
På dette morgenmøde introducerer vi forskellige ’linser’, du som leder kan bruge i arbejdet med at forstå, hvorfor konflikter opstår og udvikler sig i din organisation. Vi dykker også ned i de ledelsesopgaver, som skal varetages for at øge organisationens kapacitet til at håndtere konflikter konstruktivt. Vi undersøger, hvordan valg af ledelsespositioner har betydning for, om konflikter udvikler sig konstruktivt eller eskalerer.
Morgenmødet faciliteres af erhvervspsykologerne Mette Lindhardt og Signe Ferrer-Larsen.
Praktisk
Tidspunkt: 19. maj 2026 kl. 08.00-10.00
Sted: Clavis Erhvervspsykologi, Nørreport 26 2. sal, 8000 Aarhus C
Pris: Gratis
Tilmelding: Tilmeld dig nedenfor

