Simon Elsborg Nygaard
Han er ekstern lektor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, samt underviser på Syddansk Universitet og KADK.
Han er international keynote speaker og forfatter på en række udgivelser, ligesom han ofte benyttes som ekspertkilde i forskellige medier og er medlem i flere advisory boards indenfor bæredygtighed.
Simon har i mange år forsket i og arbejdet med menneskelige aspekter af social og miljømæssig bæredygtighed. Særligt indenfor feltet bæredygtighedspsykologi, hvor han blev den første i Danmark til at lave en ph.d. i bæredygtig trivsel.
Udover sin ph.d. i bæredygtig trivsel fra Aarhus Universitet er Simon cand.psych., også fra Aarhus Universitet. Han har en humanistisk bachelor fra RUC med psykologi og pædagogik som overbygning samt en uddannelse som systemisk natur-coach fra Temene.
Ekspertise
Formålet med Simons arbejde er at bidrage til, at mennesker kan leve gode liv og arbejdsliv, som fremmer bæredygtighed og regenerativitet.
En særlig viden har Simon indenfor følgende områder:
- Hvordan man skaber bæredygtig og regenerativ trivsel. Det vil sige, hvordan man muliggør gode liv og arbejdsliv med en høj grad af trivsel, som også er bæredygtige eller regenerative.
- Hvordan man skaber positiv motivation, engagement og adfærdsforandringer. Særligt igennem positiv kommunikation eller design af attraktive handlemuligheder og omgivelser.
Denne viden bruger han i arbejdet med blandt andre:
- Bæredygtige og regenerative ledere, som vil motivere, engagere og skabe basis for bæredygtige adfærdsændringer. Eller som vil arbejde for at fremme bæredygtig og regenerativ trivsel hos sig selv, hos deres medarbejdere eller igennem produktudvikling.
- Målgrupper der arbejder med læring og personlig udvikling. Og som vil gøre ledere, medarbejdere, borgere, beboere eller kunder i stand til at fremme bæredygtig og regenerativ trivsel hos sig selv eller andre.
- Målgrupper som arbejder med at udvikle omgivelser (materielle, sociale, politiske) der understøtter bæredygtig og regenerativ trivsel. Fx indenfor udvikling af byer, boligområder, organisationer eller andre fællesskaber.
- Målgrupper der har kommunikation som hovedopgave. Fx journalister og lærere, som vil kommunikere engagerende og adfærdsændrende. Eller kommunikere på måder der minimerer fx negative følelser som klima-angst og afmagt og erstatte dem med fx motivation og handlekraft. Eller arbejder med trivsel og bæredygtighed som dannelsesbegreb eller motiverende rammefortælling.
- Målgrupper der arbejder med udvikling af oplevelser, kultur og events, hvor disse har som formål at skabe motivation, engagement og adfærdsforandringer indenfor bæredygtighed. Eller som vil minimere fx negative følelser som angst og afmagt og erstatte dem med fx håb og handlekraft. Eller som vil skabe bedre oplevelser, for et lavere økonomisk og miljømæssigt ressourceforbrug.
Simon laver foredrag, workshops, kursusforløb, analyser, skriveopgaver, personlige lærings- og udviklingsforløb samt coaching og sparring.