Joachim Meier
Som erhvervspsykolog arbejder Joachim med de menneskelige og psykologiske aspekter af organisation og ledelse. Han hjælper organisationer med at sætte opgaven i centrum og samtidig styrke relationerne og samarbejdet omkring den.
I sit arbejde med ledelse bidrager han til at forstå og håndtere de mange modsatrettede krav og udfordringer, som ledere er udspændt imellem. Hans fokus er at hjælpe ledere til at blive handlekraftige, selv når kompleksiteten opleves uoverskuelig. Samtidig insisterer han på, at ledere må acceptere tvivlen som et ledelsesmæssigt vilkår og en uundværlig styrke i en verden, som aldrig er simpel og entydig.
Joachim er forfatter til en række artikler om ledelse og har senest bidraget til bogen ”Lederen mellem tvivl og handlekraft” (2017), som går tæt på det personlige lederskab, se mere her.
Joachim løser opgaver og underviser inden for blandt andet:
- Samarbejde og konflikthåndtering
- Paradokser i organisation og ledelse
- Det personlige lederskab (med fokus på bl.a. lederens værdier, integritet, ansvar og tvivl)
- Feedback- og læringskultur
- Stress og udbrændthed
- Samtaler og supervision