Scroll Top

Anna Kirstine Jespersen

Om os

Anna Kirstine Jespersen

Anna Kirstine er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet med speciale i bæredygtig ledelse. Hun brænder for at støtte organisationer, ledere og medarbejdere i at lykkes med både kerneopgaven og en bæredygtige udvikling.

Anna Kirstine er kendt for at sætte sig grundigt ind i organisationens kontekst og for at skabe tillidsfulde relationer til kunder og samarbejdspartnere. Hun har både en støttende og udfordrende tilgang til opgaveløsningen, da begge dele er nødvendige for et succesfuldt udviklingsspor.

Som konsulent er Anna Kirstine optaget af kommunikation, og hvordan den er afgørende for de resultater, som vi skaber i fællesskab. Det handler blandt andet om, hvordan vi får konkretiseret og eksemplificeret udviklingstiltag, så ord bliver til konkrete og praksisnære handlinger.

Som erhvervspsykolog arbejder Anna Kirstine med:

  • Ledelsesudvikling
  • Bæredygtig ledelse, forandringsledelse og strategiimplementering
  • Organisationsudvikling – herunder bæredygtig organisationsudvikling, kulturforandringer mm.
  • Coachingforløb med fokus på det personlige lederskab og ledelseskommunikation
  • Samarbejdsudvikling og konflikthåndtering
  • Supervision

Anna Kirstine har en baggrund som underviser og teamleder i kommunalt regi, hvor hun har arbejdet med at understøtte personlig og social udvikling på forskellige niveauer.

Hun er certificeret i PeopleTools personprofil og har en 2-årig ATCP-certificeret coachinguddannelse, hvor hun har arbejdet med udviklingsprocesser, kraftfuld kommunikation, konflikthåndtering, personligt lederskab og persontypeværktøjet Enneagrammet.

Senest har Anna Kirstine efteruddannet sig inden for bæredygtig forretningsudvikling med fokus på bæredygtige forretningsmodeller, cirkulær økonomi og strategisk arbejde med bæredygtighed.

Anna Kirstine_web
Anna Kirstine Jespersen
Præferencer
When you visit our website, it may store information through your browser from specific services, usually in form of cookies. Here you can change your privacy preferences. Please note that blocking some types of cookies may impact your experience on our website and the services we offer.