Tværgående samarbejde kræver tværgående ledelse

I de fleste organisationer kommer man ikke helt galt afsted som chef, hvis man bekender sig til mantraet om, at ’vi skal undgå at arbejde i siloer – vi skal skabe sammenhængskraft, og arbejde på tværs af organisationen.’

Desværre er det nogle gange bare med en underforstået tone af, at det naturligvis er mellemledere og medarbejderne, der skal arbejde på tværs af organisationen – nu har jeg jo meldt det ud som chef, og så har jeg gjort min del! Men der sker bare ikke rigtig nogen adfærdsændring alligevel…

Talk the talk er ikke nok

Det er dig som chef, der sammen med resten af chefteamet er ansvarlig for at skabe den rette sammenhængskraft internt i organisationen. Og her er løsningen ikke at sidde i hvert sit hjørnekontor og kigge ud og ned i resten af organisationen, mens I siger, at nu skal vi (altså, I) begynde at samarbejde noget mere. I stedet for at kigge på mellemledere og medarbejderne, skal I kigge på jer selv!

I chefgruppen skal I tage det seriøst, at kvaliteten af jeres samarbejde, har betydning for, om resten af organisationen lykkes med et stærkt samarbejde på tværs. Hvis ikke I selv kan prioritere og finde ud af at samarbejde på tværs i chefgruppen, så bliver der ikke noget tværorganisatorisk samarbejde i resten af organisationen. Med andre ord: Walk the talk! Talk the talk er ikke nok.

Samarbejdet i chefteamet er afgørende

I mine dialoger med de kommunale chefer om tværorganisatorisk sammenhængskraft har jeg fokuseret på to overordnede spørgsmål.

Det ene spørgsmål kredser om, hvad cheferne ser som særligt vigtigt i bestræbelserne på at skabe en stærkere sammenhængskraft på tværs af organisationen med fokus på tværfagligt samarbejde. Der er forskellige svar, men de peger alle i samme retning, nemlig at samarbejdet i chefteamet er afgørende, og at hvis cheferne skal lykkes med at samarbejde, så kræver det at:

• Der arbejdes med kvaliteten af relationerne mellem cheferne
• Der skal konkret arbejdes med paradokset mellem hensynet til eget område og hensynet til det fælles, da denne dynamik ofte står i vejen for svære, men nødvendige prioriteringer
• Der skal samarbejdes om fælles opgaver i fredstid – og ikke kun når det brænder på
• Der skal samarbejdes om konkrete opgaver og ikke blot koordineres

Ledelse fra en chefposition

Den anden gruppe af spørgsmål undersøger, hvad det kræver af ledelse fra en chefposition for at få det tværorganisatoriske samarbejde til at fungere, og her kan svarene opdeles i fire grupperinger:

• Der skal være en klar og insisterende ambition med det tværfaglige samarbejde, der har et konkret aftryk i praksis. (chefen skal altid kunne give konkrete eksempler på den ønskede praksis)
• Chefen skal kende ’ingredienserne’ i de forskellige afdelinger, det vil sige fagligheden, kompetencer og grænseflader, så vedkommende hele tiden kan lave koblinger mellem de forskellige afdelinger.
• Chefen skal rekruttere ledere, der vil det tværfaglige samarbejde, og som konkret kan pege på, hvad de selv kan gøre, og hvad andre kan gøre, for at det tværfaglige samarbejde lykkes. Et ’tværfagligt mindset’ er ikke nok!
• Chefen skal anerkende og belønne tværgående indsatser, fremfor udelukkende at belønne lederne for flotte måltal i egen afdeling.

Hvorfor er tværorganisatorisk sammenhængskraft afgørende?

De kommunale afdelinger inden for Børn, unge og familieområdet, f.eks. dagtilbud, skoler og myndighed, løfter en stor og vigtig opgave inden for en række borgerproblematikker. Derfor har alle afdelinger – og dermed chefer – en fælles opgave i at stå sammen om at udnytte ressourcer bedst mulig og sikre bedst mulig kvalitet for familierne.

Stort set alle kommuner står i øjeblikket med en stor udfordring i forhold til, at flere børn skal kunne være i de ”almene” tilbud, så antallet af børn der ekskluderes til specialtilbud mindskes. Det kræver et godt tværorganisatorisk samarbejde at lykkes med denne store udfordring. Her er det ikke nok, at cheferne koordinerer og orienterer om indsatser i egen afdeling. Der skal samarbejdes konkret. Cheferne skal krydse ”grænserne” mellem ”siloerne” og være medskabende på initiativer i hinandens afdelinger.
Cheferne skal gå forrest som rollemodeller og kulturbærere. Kvaliteten af samarbejdet i chefteamet drypper hele vejen ned gennem organisationen og får betydning for, hvordan lærere, pædagoger, sagsbehandlere og psykologer samarbejder – med direkte konsekvens for det enkelte barn og den enkelte familie.

Derfor kære chefer, hvis I vil lykkes med de flotte paroler om ’tværfagligt samarbejde og organisatorisk sammenhængskraft’ – så start med jer selv.