Scroll Top

Generationsledelse: Fire generationer, én arbejdsplads: Udfordringer og muligheder i aldersmæssig diversitet

Morgenmøde om generationsledelse

Fire generationer, én arbejdsplads: Udfordringer og muligheder i aldersmæssig diversitet

For første gang i historien arbejder fire generationer side om side, hvilket giver os unikke muligheder, men også nye ledelsesmæssige udfordringer.

Vil de unge kun have de spændende og attraktive opgaver, der kan gøre cv’et bedre og positionere dem til næste trin på karrierestigen? Siger de ældre ofte ”det har vi prøvet – det virkede ikke” til nye idéer? Er både den 27-årige og den 58-årige indstillet på at dække af for sygdom eller vægter padel, cafétur og den personlige frihed højere for nogle generationer end det fælles kollegiale ansvar?

Er der i det hele taget stereotyper og forudindtagelser, som kan føre til misforståelser og skade samarbejdet mellem de forskellige generationer? Ja, det er nemt at lyse på alt det, der gør os forskellige – men hvad er egentlig reelt, når vi dykker lidt længere ned?

Midt i det hele står du som leder og skal sikre god trivsel blandt medarbejderne, at kerneopgaven bliver løst og at de organisatoriske og strategiske målsætninger og resultater opnås. Men hvordan navigerer du og lederteamet mest hensigtsmæssigt og skaber en sund, kreativ og produktiv organisation med en stigende aldersmæssig diversitet?

På dette medrivende morgenmøde zoomer erhvervspsykologerne Benedikte Øster Enstrøm og Anna Kirstine Jespersen ind på, hvordan vi kan forstå de psykologiske dynamikker og generationelle forskelle, der præger vores arbejdspladser i dag.

Undervejs ser vi blandt andet nærmere på:

  • Generationerne i dag: Hvordan forstår vi de aldersmæssige forskelle, vi møder dagligt?
  • Den yngre generation: Hvad er vigtigt for dem, og hvordan kan vi bedst lede dem?
  • Det stigende aldersspænd: Hvilke ledelsesmæssige implikationer har det, og hvordan kan vi sikre et godt samarbejde på tværs af generationer?

Hvorfor skal du deltage?

Generationsledelse er et område præget af divergerende teorier og mange myter. Samtidig er der en overflod af populærvidenskabelige artikler, der ofte forenkler komplekse forhold. Men hvad er egentlig fakta, og hvad er fiktion om generationsledelse? Det er netop dét, vi skal blive klogere på sammen.

Vi vil udforske området gennem forskning og praksis for at finde ud af, hvad der virkelig er på spil, når vi taler om generationsledelse. Vi vil diskutere, hvordan vi sammen kan skabe en endnu bedre arbejdsplads for alle generationer.

Ambitionen er, at du kommer hjem med en bedre forståelse af aldersmæssig diversitet, nyttig viden og gode, konkrete greb til din ledelsespraksis.

Vi glæder os til at dele vores viden med dig i vores hyggelige lokaler i Aarhus, hvor du også kan møde og netværke med ledere fra andre organisationer. Tilmeld dig nu og få ny inspiration og viden om ledelse af generationer.

Sted
Clavis Erhvervspsykologi
Nørreport 26, 2. sal
Mødelokale 1+2
8000 Aarhus

Dato og tidspunkt
Den 12. november 2024 kl. 8.00-10.00

Pris
Gratis

Konsulenter
Benedikte Enstrøm
Anne Kirstine Jespersen

Forplejning
Vi byder på en croissant og kaffe/te.

Tilmelding
Udfyld tilmeldingsformularen her på siden.

Tilmelding: Morgenmøde om generationsledelse
Præferencer
When you visit our website, it may store information through your browser from specific services, usually in form of cookies. Here you can change your privacy preferences. Please note that blocking some types of cookies may impact your experience on our website and the services we offer.